Artikel top billede

Italienere vil stoppe Skype-salget

Et italiensk softwarefirma forsøger nu at blokere Microsofts køb af Skype.

Microsoft indgik tidligere i år en aftale om at købe Skype for mere end 40 milliarder kroner. Men nu forsøger et lille italiensk softwarefirma at kaste grus i maskineriet. Firmaet Messagenet har bedt EU-Kommissionen om at blokere for salget af Skype. Det skriver New York Times.

Messagenet er en konkurrent til Skype og firmaet klager over koblingen mellem Skype og Microsoft Office.

Tidligere har EU-Kommissionen krævet at Microsoft skulle løsne båndene mellem sin browser og medieafspiller og sit operativsystem Windows.

Handlen er det største Microsoft-opkøb nogensinde og det bliver sandsynligvis også den største handel i it-branchen i dette kalenderår - medmindre Oracle skulle få held til at overtage HP.

Microsoft betaler ti gange Skypes årsomsætning for selskabet, der skal levere teknologi til firmaets eksisterende kommunikations-platforme som Lync, Xbox Live, Hotmail, Messenger og Outlook.

Det regnes for sandsynligt, at Skype fremover bliver integreret direkte i Microsofts messaging-applikationer.

Men Messagenet mener altså at integrationen mellem Skype og Microsofts andre applikationer giver selskabet en monopol-lignende status på markedet.

Den 7. oktober vil EU's konkurrence-kommissær Joaquin Almunia offentliggøre sin afgørelse om Skype-handlen. Han har tidligere godkendt Microsofts overtagelse af Yahoos søgeforretning.

Flere juridiske eksperter siger til New York Times, at klagen kan forsinke afgørelsen eller muligvis tvinge Microsoft til at udarbejde et udførligt svar til EU-Kommissionen.

Messagenet kræver også at Skype skal åbne sin tjeneste for konkurrenterne, så brugere af  telefoni-programmer fra andre leverandører også kan ringe til Skype-brugere. I dag er det ikke muligt. Messagenet har tidligere henvendt sig til Skype for at få firmaet til frigive sine API'er, men uden held.

I USA har Federal Trade Commission allerede godkendt handlen. Her mener man, at der allerede findes flere stærke konkurrenter som Apple FaceTime og Google Talk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere