Artikel top billede

Opera vil være grøn

Opera melder sig nu ind i kapløbet om at bygge de grønneste datacentre.

De store internet-giganter som Google, Microsoft og Amazon kappes om at bygge de mest energieffektive datacentre. Senest har Google åbnet et datacenter i en gammel papirfabrik i Finland, der bruger havvand til at holde serverne kolde. Nu melder det lille norske browserfirma Opera sig også ind i kapløbet om at udvikle de grønneste teknologier.

Opera har brug for masser af regnekraft til sin mobile Opera Mini browser, hvor websiderne først bliver behandlet og komprimeret på Operas servere inden de sendes ud til mobiltelefoner. Der er i gennemsnit 128 millioner brugere om måneden, som henter 79 milliarder websider, så det stiller meget store krav til serverparken.

Det nye initiativ, som det norske firma netop har lanceret, betyder at andelen af bæredygtig energi til Opera Mini serverne skal øges fra 60 procent til mere end 80 procent.

"Her i Norge er vi omgivet af fantastisk natur. Det giver god mening at beskytte det. Vi har altid haft fokus på bæredygtighed, men nu vil vi udarbejde et kodeks, så vores partnere og kunder kan se hvor vi står. Vi henter allerede halvdelen af vores energi fra bæredygtige kilder," siger Opera-chef Lars Boilesen.

Allerede sidste år flyttede Opera et af sine datacentre for den mobile browser Opera Mini til Island. Opera var en af de første kunder hos Thor Data Center i Reykjavik, som blandt andet bruger geotermisk energi.

Senest har Opera etableret et nyt datacenter i Seattle i USA hos Fortress Colocation Centers, hvor man også satser på en kombination af effektiv køling og grøn energi.

Det er ikke kun hensynet til miljøet, der får it-firmaerne til at kaste sig over energi-effektive teknologier. Efterhånden som mange it-opgaver flyttes ud i skyen, stiger omkostningerne til servere og besparelser på elregningen kan gøre en stor forskel i det samlede regnskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere