Bogtrykker køber del af XML-hus

Den i IT-branchen totalt ukendte bogtrykker Mogens Saugmann fra Glostrup har købt de mest værdifulde aktiver efter XML-selskabet Integrator Uniware, der er gået konkurs.

Mogens Saugmann hedder manden bag bogtrykkervirksomheden From & Co i Glostrup. Det lyder ikke til at have meget med IT at gøre, men det får det nu.

Mogens Saugmann har købt det mest profitable af de systemer, som XML-selskabet Integrator Uniware udviklede.

Prisen er en hemmelighed, ligesom bogtrykkeren foretrækker at holde sig selv i baggrunden. I stedet har han sendt den tidligere salgschef i Integrator Uniware, Morten Bille, ud at fortælle om handlen.

Det er heller ikke helt ved siden af, for Morten Bille har selv taget initiativ til, at den kom i stand. Han er fulgt med over i bogtrykkerens IT-selskab, og med ham følger tre af udviklerne fra Integrator Uniware.

Integrator Uniware gik konkurs i april, men ejerne af selskabet, samlet i investeringsselskabet Comlex, købte nogle af aktiverne ud inden konkursen. Derfor er konkursboet ikke sælger af XML-systemet, men derimod er det søsterselskabet New Tech Publishing, der står som sælger.

Integrator Uniware byggede på produkterne i Uniware Denmark, som blev ramt af en konkurs i 2001. Derfor er spørgsmålet, hvordan Mogens Saugmann forventer at kunne tjene penge på et produkt, som har været involveret i to konkurser på to år.

Men ifølge Morten Bille er der intet mystisk i det. For produktet, som Mogens Saugmann overtager, Web2print, har hele tiden været profitabelt. Derimod tabte Integrator Uniware penge på andre systemer.

- Alene i første kvartal i år hentede vi to millioner kroner på Web2print, fortæller Morten Bille.

Peter Taarnhøj fra Comlex oplyser, at han har modtaget omkring 20 henvendelser fra interesserede købere, efter Integrator Uniware gik konkurs.

Peter Taarnhøj har tidligere erkendt, at Integrator Uniware "gik efter et galt marked", fordi nogle af produkterne stillede store krav til til kontinuiteten i den måde, kunderne opbevarede data i deres egne IT-systemer.

Det er derimod ikke tilfældet med Web2print, som er en ASP-baseret løsning, det vil sige et system, som kunderne kan leje sig adgang til, fremhæver Peter Taarnhøj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere