Microsoft har åbnet en ny blog om sit kommende operativsystem, ”Building Windows 8”, hvor brugerne inviteres til debat. Steven Sinofsky fra Microsoft afslører i sit første blog-indlæg, at den første ”prelease version” af Windows 8 kommer i løbet af de kommende måneder. Dermed henviser han sandsynligvis til den første betaversion af Windows 8.
Til gengæld er der ikke mange nye detaljer om operativsystemet. Steven Sinofsky skriver at ”Windows 8 reimagines Windows” men tilføjer samtidig, at Microsoft vil sørge for at operativsystemet kan køre på alle eksisterende Windows 7-pc'er. Det ser altså ud til, at hardwarekravene ikke bliver større end i Windows 7.
Desuden kommer Windows 8 også i en meget omtalt ARM-version, der kun kører på denne platform.
Steven Sinofsky lover at man vil afsløre detaljer om de forskellige nye funktioner i Windows 8 på bloggen i de kommende uger.
Windows 8 har angiveligt har hentet inspiration fra mobil-verden og fra Microsofts kontorpakke. Det menes at Microsoft vil overføre det kendte Ribbon-interface fra Office til Windows Explorer.
Der er nye sikkerhedsfunktioner og et dvale-system, hvor computeren gemmer alle åbne dokumenter og aktive processer og går i dvale på 3-6 sekunder.
Men Microsoft har ikke selv bekræftet nogle af de disse funktioner – derfor må vi vente indtil den officielle annoncering på Building Windows 8-bloggen i de kommende uger.
I de seneste måneder har der været flere rygter omkring lanceringen af Windows 8. Ifølge ZDNet skulle en beta være ude i løbet af september måned, og nogle måneder kommer så en Release Candidate og den færdige RTM (Release To Manufacturing). Det menes at Windows 8 lanceres i slutningen af 2012, men Microsoft har ikke selv bekræftet det.
Steven Sinofsky bekræfter kun at Microsoft vil vise Windows 8 på sin Build-konference i næste måned.