It-millionærer i skudlinjen i fodboldskandale

Torben Røsler, manden bag brokeren Røsler Distribution, har gennem de sidste uger været i stormvejr som medejer og bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub i en sag om sorte penge og skuffekontrakter.

It-millionæren Torben Røsler står lige nu for skud som bestyrelsesformand og medejer af Lyngby Boldklub.

En dom fra Dansk Boldspil Unions (DBUs) disciplinærudvalg over fodboldklubben er lige nu på trapperne. Den kan i værste fald betyde en tvangsnedrykning til 1. division. I første omgang har klubben fået en bødestraf på 75.000 kroner for ulovlige kontraktforhold med spilleren Kim Aabech.

Ifølge flere medier har skuffekontrakter og betaling med sorte penge af spillerne været en del af dagligdagen i fodboldklubben nord for København.

Torben Røslers ejerskab af boldklubben går igennem selskabet Blue Sport, der står som ejer af 50 procent af klubben. Røsler ejer ifølge cvr-registret 90 procent af Blue Sport, mens en anden gammel it-kending, der også sidder i Lyngby Boldklubs bestyrelse, A Gain-ejeren Frank Mortensen, ejer mere end fem procent.

De to har tidligere været økonomisk engageret i Brøndby If, men i 2007 skilte Torben Røsler sig af med sine Brøndby-aktier efter at have raget uklar med klubbens direktør, Per Bjerregaard.

Ifølge rygter i it-kanalen forsøgte han dengang at vælte Bjerregaard af direktørpinden til fordel for Frank Mortensen. Det lykkedes dog ikke, og de rykkede efterfølgende til Lyngby Boldklub.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere