Hvor Apples iPad primært er et retail-produkt, så satser Lenovo på at deres kommende tablet-computer skal sælges til erhvervskunder.
»Den skal sælges gennem vores nuværende kanal og det er ikke retail,« siger Lenovos danske direktør Peter Juul Jørgensen.
ThinkPad Tablet er nemlig målrettet erhvervsmarkedet, og derfor giver ifølge Peter Juul Jørgensen ingen mening at sælge den i retail.
Den kører godt nok Android, men har derudover en del erhvervsrettet software, som blandt andet Citrix og VPN installeret.
»Mange af vores forhandlere har allerede forudbestilt den. Så vi forventer os meget af den,« siger Peter Juul Jørgensen, som mener, der et pænt marked for Tablet-computere skræddersyet til erhverv.