Artikel top billede

Hacker-skandale vokser

Det store certifikat-tyveri hos Diginotar er meget værre end først antaget. Mere end 500 certifikater er blevet stjålet.

Der kommer fortsat nye oplysninger i sagen om hacker-angrebet mod den hollandske certifikat-udsteder Diginotar. I første omgang gik mistanken på, at hackerne kun havde genereret et falskt Google-certifikat, der senere er brugt til at udspionere Gmail-brugere. Senere kom det frem, at hackerne måske slap afsted med 200 certifikater. Nu lyder den seneste melding, at tallet er på mere end 500.

Det er den hollandske regering, der har sendt en liste med 531 stjålne certifikater til Tor-projektet.

På denne liste er flere Microsoft-certifikater til domæner som Microsoft.com, windowsupdate.com, login.live.com og skype.com. Men hackerne har også genereret certifikater til efterretnings-tjenester som www.sis.gov.uk (MI6), www.cia.gov og www.mossad.gov.il.

Blandt de andre kendte domæner er facebook.com, twitter.com, aol.com, android.com og secure.logmein.com.

Faktisk har hackerne også udstedt to "wildcard-certifikater", *.*.com og *.*.org, men de bliver næppe accepteret af browserne. Hackerne har også udstedt såkaldte intermediate-certifikater med navne som Thawte Root CA, Equifax Root CA og VeriSign Root CA for at kunne generere yderligere certifikater.

Allerede i sidste uge kom meldingen om, at certifikater til Google, Yahoo, Mozilla, Wordpress og Tor Project var stjålet.

Sporene peger fortsat mod Iran - der er udstedt et certifikat til domænet RamzShekaneBozorg.com, som betyder "great cracker" på persisk.

Men stor del af kritikken retter sig mod Diginotar og moderselskabet Vasco for håndteringen af sagen. Den hollandske regering har allerede meddelt at man ikke længere vil samarbejde med Diginotar.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere