Med stemmerne 329 imod og 284 for har Prosas medlemmer forkastet det forslag forligsmanden havde lagt på bordet for at slutte konflikten mellem CSC og Prosa.
CSC-direktør Lene Christensen oplyser til Computerworld.dk, at CSC nu vil forsøge at tegne overenskomst med HK i stedet.
»Vi havde håbet på, at forslaget ville blive vedtaget. Det ville have betydet afslutningen på en konflikt, som er aldeles uhensigtsmæssig i forhold til medarbejdere, kunder og CSC generelt. Vi syntes, vi sammen med Prosas forhandlere havde fundet frem til et kompromis, som var attraktivt, men Prosas medlemmer har desværre syntes noget andet,« siger hun.