Artikel top billede

Dell vil i dialog med flere storage-forhandlere

Dell møder stadig tilbageholdenhed i partnerlandskabet, men opfordrer nu forhandlerne til at se fremad. ?Vi ligger langt foran de andre, når det kommer til storage, lyder det fra Dells kanalchef Christian Borg Møhl.

Forhandlere, der ikke handler med Dell, bør genoverveje deres leverandørstrategi, når det kommer til storageløsninger.

Sådan lyder det selvsikkert fra Dell, der stadig møder en vis grad af, hvad Dells kanalchef Christian Borg Møhl kalder ”konservatisme” blandt danske forhandlere, der altså endnu tøver med at lukke Dell ind i varmen.

”Vi vil gerne opfordre forhandlere til at tage et godt og grundigt kig på Gartners bedømmelse af Dell, når det kommer til storage. Vi ligger et hestehoved foran de andre, og vi kommer til at have den mest interessante portefølje i fremtiden. Vi synes også, at vi med vores partnerprogram har vist, at vi står bag vores partnere,” lyder det fra Christian Borg Møhl.

Han tilføjer, at producenten blandt andet har forbedret kickback-ordningerne på storage for at sætte skub i området.

I kølvandet på de seneste års opkøb af storagevirksomhederne Compellent, Equallogic og Ocarina er Dell ved at fuldende integrationen, og det er ifølge kanalchefen endnu en grund til, at potentielle storagepartnere bør kigge mere til Dells side.

”Alle opkøbene har været kanalorienterede virksomheder med en klar go to market-strategi omkring produkterne. Mere overordnet kan man sige, at Dell er gået fra rollen som forhandler af EMC-storage til nu selv at producere storage, og vi har nu fået indarbejdet de nye produkter i porteføljen,” fortæller kanalchefen.

At Dell satser stort på storage, vidner producentens målsætning om. Planen er at fordoble væksten i 2014 i forhold til storage.

Derfor vil producenten i slutningen af året have oprustet med 1000 storagesalgsspecialister og 800 deployment ingeniører på verdensplan. I Danmark er der tilføjet syv mand, der er specifikt målt på at generere storageomsætning.

En tredje grund til at partnere bør overveje deres storagestrategi er ifølge producenten de gode markedsmuligheder lige nu.

”Der findes masser af storage derude, som er ved at være gammelt, men som man er blevet ved med at upgrade, selv om det er på tide at tage et teknologispring. Så hvis man tager partnerbrillerne på, er der rigtig gode muligheder,” siger kanalchefen.

Det er Steen Vøler, Dells direktør for løsningssalg, ikke overraskende enig i.

”Storagemarkedet er i kraftig vækst, og det skyldes både eksplosionen i data, og fordi der er ved at ske et skred i måden, man bruger storage til at understøtte forretningen på,” tilføjer Steen Vøler.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere