Artikel top billede

Windows 8 får egen App Store

Microsoft bekræfter nu officielt for første gang at der kommer en App Store i Windows 8.

Der har tidligere været rygter om at Microsoft ville indbygge en App Store i sit kommende operativsystem. Nu har Microsoft første gang bekræftet rygterne – indirekte. Det er den nye Building Windows 8 blog, hvor Microsoft nu har oplistet de hold der arbejder på Windows 8. Ét af dem har overskriften App Store.

Windows-chef Steven Sinofsky fortæller i sit blogindlæg om strukturen i den afdeling, der arbejder med Windows 8. Microsoft inddeler udviklerne i såkaldte feature-teams, der hver har ansvaret for en bestemt del af Windows. Der er 35 feature-teams med hver 25-40 udviklere, som arbejder på det nye operativsystem.

Det samlede antal udviklere skulle altså ligge mellem 875 og 1.400. Windows 8-holdet udvikler også en række funktioner, der anvendes i andre Microsoft-produkter.

Microsoft har ikke fortalt nærmere om den nye Windows App Store, men der er tidligere sluppet billeder ud som angiveligt viser online-butikken. Det er nu ikke helt sikkert, om billederne faktisk er ægte.

Inspirationen til den nye App Store kommer uden tvivl fra Apple, som også har indbygget i sin App Store i det aktuelle Mac OS X Lion. Men det er uvist, hvilke krav Microsoft vil stille til applikationerne, og hvor mange procent af salgsprisen der går i lommerne på softwaregiganten.

Fordelen ved at handle i en app store er selvfølgelig, at man hurtigt og nemt kan finde sin software, og samtidig være sikker på at de er fri for malware – her har Google dog haft problemer med sit Android Market, hvor der er sluppet malware ind.

Det er stadig usikkert om Microsoft rent faktisk kan benytte navnet App Store. Microsoft har tidligere forsøgt at forhindre, at Apple får rettighederne til varemærket App Store. Apple har klaget over Amazons brug af betegnelsen Amazon AppStore til sin Android-butik. Dén sag er stadig ikke afgjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere