»Med Topconfig har vi og vores partnere et redskab, der er endnu mere effektivt end Dells, fordi vi kan skræddersy produkterne til vores kunder, og samtidigt tilbyde tilhørende services.« Det sagde Jos Brenkel, HPs europæiske kanalchef, på en pressekonference i dag i Amsterdam.
Ifølge den danske kanalchef Klaus Gregersen ryger ti
procent af HPs omsætning i dag gennem Topconfig.
»Målet er, at alle vores store handler, som før
krævede special bids, om et år går gennem Topconfig. Vi ønsker at eliminere special bids,« siger Gregersen.
I dag er Topconfig grænseflader hvor forhandleren konfigurerer hos
distributøren. Men det er planen, at få distributørerne til at rykke disse
grænseflader ud til forhandlerne, som så har deres egen topconfig-shop på
nettet.
"Hvis vi kan gøre det rigtigt, så har vi en Dell-græneseflade ud mod
kunderne, men hvor vi kan tilbyde den ekstra value add, som Dell i dag må
gå til kanalen for at få," siger Klaus Gregersen.