3 køber dansk domæne af navnehaj

Harry Dalsø, som tidligere har været med i et rengøringsselskab i Greve, har scoret kassen på at registrere tal som danske internetadresser. Mobilselskabet 3 har netop købt sit domænenavn af ham.

Harry Dalsø har efter alt at dømme trukket en af de store gevinster i domæne-lotteriet.

Han har hamstret danske internetadresser, der begynder med et tal, og nu har den første kunde meldt sig i butikken.

Mobilselskabet Hi3G, der markedsfører sig under navnet 3, har købt domænet 3.dk.

Helt nøjagtigt ligger ejerskabet af navnet hos Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa, der ejer 60 procent af 3. Den svenske Wallenberg-families investeringsselskab Investor har de resterende 40 procent af aktierne.

Harry Dalsø drev tidligere et rengøringsfirma ved navn Vallaco Rengøring ApS, men det selskab er nu under konkurs. I stedet har han stiftet Vallaco Invest på samme adresse i Greve syd for København. Investeringsselskabet har som navnehaj registreret de danske tal-domæner.

Harry Dalsø er ikke vild med at få aftalen med 3 frem.

- Jeg har slet ingen kommentarer til det her, siger han, da Computerworld Online ringer på hans mobiltelefon.

Prisen på domænet er heller ikke til at få ud af marketingdirektør Mads Eriksen fra 3.

- Vi har indgået en aftale om, at vi ikke må udtale os om det, siger han og vil derfor ikke engang udtale sig om, hvem sælgeren er.

3 havde oprindeligt besluttet at gå efter internetadresser, hvor navnet blev skrevet med bogstaver, altså tre.dk. Men det skyldes ifølge Mads Eriksen, at selskabet ikke var klar over, at det kan lade sig gøre at benytte tallet i web-adressen herhjemme. Den mulighed er ifølge 3 unik for Danmark.

- 3-tallet er vores logo. Det er, hvad folk ser og oplever, og derfor er tallet også bedst i vores web-adresse, mener Mads Eriksen.

TDC betalte for to år siden 6,4 millioner kroner (en million dollars) for tdc.com, men Mads Eriksen vil ikke kommentere, om 3's køb af det danske domæne kan sammenlignes med den pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere