Bernd Kosch, som er Fujitsu Siemens' internationalt ansvarlige for alliancer og partnere, fortæller til Computer Reseller News, at løsningen startede som en intern konsolidering af Fujitsu Siemens' eget system, hvortil der er koblet 7000 medarbejdere. Som udgangspunkt var der ikke tænkt på de kommercielle muligheder, men leverandøren syntes projektet lykkedes så godt - og førte så gode resultater med sig - at man valgte at videreudvikle det til et salgbart produkt.
EasyXchange er tilpasset Fujitsu Siemens' egne servere, så det er en overbygning på leverandørens eksisterende løsninger - og altså et nyt forretningsfelt. Ifølge Bernd Kosch er det vigtigt for en leverandør som Fujitsu Siemens at markere sig på markedet som mere end en hardware-producent.
Nyheden er baseret på Windows Server 2003, Microsoft Exchange Server 2003 og Microsofts messaging og collaboration-platform og leveres til Primergy-serverne og til avancerede storageprodukter - herunder FibreCAT-serien og Legatos Networker BusinessSuite, oplyses det. Løsningen fås i byggeklodser fra 500 til 15.000 mailbrugere.