SiteCore indgår stor partneraftale i Norge

Den danske producent af content management systemer SiteCore har indgået en distributionsaftale med Electric Farm ASA, der indgår i et af Norges største konsulenthuse, ErgoGroup, som omsætter for knap 3 milliarder kroner.

Aftalen er selskabets hidtil største, og parterne forventer, at den giver en omsætning på flere millioner kroner allerede i det første år.

Samarbejdet dækker hele Norge, hvor Electric Farm vil opbygge et omfattende netværk af SiteCore-forhandlere.

Aftalen indebærer, at Electric Farm bliver solo-distributør af SiteCores CMS-produkt på det norske marked. Samtidig forpligter det norske selskab sig til at opbygge et landsdækkende forhandlernetværk, som tager det danske CMS-produkt ind i porteføljen. Ligeledes forpligter Electric Farm sig til ikke at indgå partnerskaber med øvrige CMS-leverandører.

Allerede det første år forventer Electric Farm et salg af SiteCore-licenser på flere millioner kroner. I de efterfølgende år ventes salget at stige væsentligt, som det udtrykkes. Til sammenligning forventer SiteCore at omsætte for fem millioner kroner på det danske marked i regnskabsåret 2002/2003, der afsluttes 30. juni.

»Det er vores største distributionsaftale til dato, og for os markerer den et gennembrud på det nordiske marked. Vi har allerede opnået en markant position i Danmark og er på godt vej ind i Sverige, hvor vi har fået markante ordrer. Siden opstarten i 2001 har vi haft medvind og leveret overskud allerede fra første regnskabsår. Det er vi stolte af. Markedet for CMS-produkter er generelt ekstremt konkurrencepræget og trængt i øjeblikket,« siger Michael Seifert, administrerende direktør og stifter af SiteCore.

Electric Farm er nu gået i gang med at opbygge et landsdækkende net af forhandlere, som skal sælge og implementere SiteCores CMS-produkt. I løbet af året forventer selskabet at kunne præsentere en række forhandlere i netværket, som derefter løbende vil blive udbygget måned for måned, så det dækker hele Norge, forklarer salgsdirektør Knut Norem fra Electric Farm.

»SiteCore er baseret på Microsofts .Net-platform og giver derfor vores kommende forhandlere mulighed for at udvikle deres egne applikationer til SiteCores system. Det giver dem en unik mulighed for mersalg, og derfor har vi høje forventninger til antallet af partnere, som vil tage SiteCore ind i porteføljen,« siger Knut Norem.

I modsætning til mange af de øvrige CMS-leverandører stammer SiteCores indtægter udelukkende fra salg af softwarelicenser. En række andre danske CMS-huse har ved siden af salget af licenser også en konsulentforretning, hvor selskabet tilbyder implementering af CMS-systemet.

»Det er meget væsentligt for os, at salg og konsulentydelser entydigt er placeret i partnernetværket, således at vi ikke får interessekonflikter med vores partnere og kan fokusere på vores kerneforretning,« forklarer Michael Seifert fra SiteCore.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere