Targit indtager Polen

En aftale med polske Solemis Group markerer både nordjyske Targits indtræden på det polske marked, og et gennembrud for selskabets nye strammere distributionsfilosofi.

Polske Solemis Group, der netop har solgt distributionsretten til Great Plains tilbage til Microsoft, har nu valgt at satse på at distribuere danske Targits business intelligence-løsninger. Aftalen er et gennembrud for Targits nye strategi, der kræver større viden og dedikation hos selskabets distributører.

»Solenmis er den første distributør under den nye strategi, hvor vi stiller skærpede krav til vores distributører. Den handler om, at vi ønsker at lave et setup, hvor vi i det enkelte land kommer hurtigere i gang på markedet, og hurtigere får genereret nogle salg,« siger Flemming Madsen, der er salgsdirektør hos Targit.

Polske Solemis Group har fulgt Targits ønsker om, at uddanne staben i Targits produkter. Det betyder at 12 mand ud af Solemis Groups 20 medarbejdere i fremtiden kommer til at beskæftige sig med business intelligence.

Flemming Madsen er ret begejstret over at have fået Solemis Group som partner på det polske marked..

»Fordi Solemis Group har været den mest succesfulde Great Plains-distributør udenfor det nordamerikanske marked, har de et solidt netværk blandt den type forhandlere, som vi gerne vil have fat i,« siger Flemming Madsen.

Han fortæller at Solemis Group for nyligt havde et seminar, hvor selskabet præsenterede Targits løsninger overfor godt 30 forhandlere, og ud af dem var 20 forhandlere klar til at hoppe på Targit-vognen med det samme.

» Mange oplever at ERP-markedet er mættet, mens business intelligence-området er udråbt til at være et vækst-marked. Derfor ser forhandlerne en mulighed for at være med i det boom. Det er en speciel situation for os, at en sådan erfaren distributør, som Solemis Group har kastet kærligheden over vores produkt. Derfor har vi også valgt at gå med dem,« siger Flemming Madsen.

Han fortæller, at det er yderligere et plus, at Solemis Group har en solid position på det meget interessante østeuropæiske marked.

Også Solemis Group ser store perspektiver i aftalen.


»TARGITs produkter opfylder et stort behov i markedet, og vi er meget entusiastiske omkring det at få lov til at introducere TARGIT i Polen. Selvom business intelligence-markedet er i kraftig vækst, er det stadigvæk relativt umodent, og derfor er det et marked med et stort potentiale, vi nu åbner op for. Vi vil i høj grad kunne trække på vores 10 års erfaring som Great Plains-distributør, og derfor føler jeg mig overbevist om, at vi kan imødekomme TARGITs forventninger«, udtaler Rüszard Sadowski, administrerende direktør i polske Solemis Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere