Direktører køber Despec Nordic

Industri Udvikling - pengetanken bag Comwir - hjælper Despec Nordics ledelse med at købe de nordiske selskaber fri fra det gældstyngede hollandske moderselskab.

Suppliesdistributøren Despec i Norden går forrygende. Men moderselskabet i Holland har længe vaklet. Derfor har Despec´s nordiske selskaber nu skiftet ejere til Neos Invest. Bag investeringsselskabet står den danske koncernchef Michael Voll i selskab med økonomidirektør Torkil Jensen, og den svenske landechef Christer Unnermark, samt ventureselskabet Industri Udvikling.

Despec Nordic fortsætter under ledelse af den nordiske trio og under samme navn. Ifølge aftalen med det hollandske moderselskab beholder Despec Nordic retten til navnet i al fremtid i Norden og Baltikum.

»Vi har i længere tid været uenige med Despec Group om hvorvidt Norden skulle holde for og lappe huller andre steder i koncernen, nu har vi fået en nemmere hverdag med en stærk økonomisk partner,« fortæller Michael Voll til CRN.

Despec Nordic havde et overskud på godt 11 millioner kroner i 2005, men det hollandske moderselskab har længe kæmpet med store økonomiske problemer, herunder en enorm bankgæld.

Despec Group er ikke insolvent, ifølge Michael Voll, men de enkelte selskaber i gruppen udviklede sig i forskellig retning, og det har åbnet for en dialog om frasalg af de nordiske selskaber.

Handlen er finansieret af venturegruppen Industri Udvikling, der deltager som mindretalsaktionær.

»Det kan selvfølgelig virke mærkeligt, at Despec Gruppen frivilligt giver afkald på guldkalven, men vi er nået frem til en løsning, som alle er tilfredse med,« siger Michael Voll.

Han erkender blankt, at købet har krævet god kapital, og det er her Industri Udvikling kommer ind i billedet. Michael Voll ønsker dog ikke at oplyse de nærmere detaljer vedrørende handlen.

»Industri Udvikling satser primært på produktionsvirksomheder, danske virksomheder og virksomheder, der står overfor et generationsskifte. Vi er ingen af delene, men vi er glade for samarbejdet,« siger koncerndirektøren.

Despec Norden er i dag til stede i Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland. Det er kun et par måneder siden, at virksomheden oprettede selskabet i Finland, men Michael Voll har store forventninger til markedet.

»Der er bedre muligheder i Finland end, hvis vi skulle gå eksempelvis sydover. Desuden er Finland et naturligt skridt på vejen til Baltikum, men det skridt er ubetinget af, at vi får succes i Finland,« Siger Michael Voll.

Derfor er der heller ikke sat nogen dato på indtoget i Baltikum, selvom virksomheden har sikret sig navnet Despec i de baltiske lande.

»Vi skal jo ikke kaste os ud i alle eventyr på en gang,« lyder det fra koncerndirektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere