Fransk opkøb koster Eurotrust dyrt

Det Nasdaq-noterede danske IT-selskab Eurotrust købte for 16 måneder siden katten i sækken, da selskabet accepterede at betale 40 millioner kroner for det franske firma Alphasys. Selskabet overlever næppe i sin nuværende form, skriver Børsen.

Det danske IT-sikkerhedsfirma Eurotrust har tabt stor på købet af det franske selskab Alphasys.

Det fremgår af regnskabet for 2002, som Eurotrust fremlægger på generalforsamlingen i København onsdag.

Ifølge Dagbladet Børsen skulle Eurotrust ifølge den oprindelige købsaftale betale 40 millioner kroner til danskeren Peter Forchhammer, hvis investeringsselskab, Venture 2000, havde ejet det franske selskab i godt et år.

Den endelige købspris blev dog ti millioner kroner lavere.

I Eurotrusts regnskab står der, at årsagen til den høje købspris var, at Alphasys angiveligt havde rammeaftaler på over 40 millioner kroner med kunder som den franske storbank Credit Agricole, men ifølge Børsen kom aftalerne aldrig i hus.

I 2001 fik det franske selskab, der nu hedder Eurotrust France, underskud på den primære drift.

Den ene af de tre personer i det franske selskab, der skaffede rammeaftalerne i hus, er ifølge Børsens oplysninger i politiets søgelys og risikerer fængsel. Peter Forchhammer ikke ønsker at oplyse, hvori hans brøde består. De to andre har forladt selskabet i vrede.

Nasdaq-noterede Eurotrust har i det forgangne år fået et underskud på over en kvart milliard kroner ud af en omsætning på 135 millioner kroner.

Alene driften af selskabet gav et underskud på 42 millioner kroner, mens resten skyldes store afskrivninger af primært goodwill.

Selskabets egenkapital er skrumpet fra 333 millioner kroner til 79 millioner kroner, og ifølge Børsen har Eurotrust en kontantbeholdning på 40 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere