IBM: A/S Storebælt vælger IBM til facility management af selskabets it-miljø. Aftalen har en værdi af fire millioner kroner fordelt over tre år. IBM vandt ordren efter et offentlig udbud, hvor to andre selskaber også bød sig til. Det skriver EU's udbudsportal, TED.
PC-Ware: Den tyske softwareforhandler, PC-Ware, der har spredt sig over det meste af Europa, varsler en koncernomsætning på seks milliarder kroner i sit seneste regnskabsår. En stigning på 12 procent i forhold til året før. Det skyldes især købet af selskabet Comparex. Overskuddet af driften blev på 93 millioner kroner. Trenden mod en større procentdel af direkte Microsoft Enterprise-aftaler - en aftaletype, der øger volumen af forretninger, men ikke involverer et salgsoverskud, blev mere udtalt i løbet af året. I Danmark steg PC-Wares omsætning med 55 procent.