Læger i Region Hovedstaden halter bagefter med e-ydelser

Det er ikke lige meget, hvor i landet du bosætter dig, hvis du vil i hurtig kontakt med den praktiserende læge via nettet. Region Hovedstaden skraber bunden, mens Region Nordjylland fører an, viser tal, som CRNs søsterblad ComON.dk har fået via sundhed.dk.

I Region Nordjylland tilbyder knap syv ud 10 praktiserende læger borgerne mulighed for at bestille tid, forny recept og modtage prøvesvar via nettet.

I mens må borgerne i Region Hovedstaden væbne sig med tålmodighed. Her er det blot 45,9 procent af de praktiserende læger, som giver borgerne mulighed for at kontakt via internettet.

Det viser tal som CRNs søsterblad ComON har fået af den offentlige sundhedsportal sundhed.dk

Morten Elbæk Petersen, der er direktør for sundhed.dk, mener, at den ulige regionale forskel med e-ydelser kan skyldes, at flere læger i København er baseret på solopraksiser, mens flere læger i provinsen rotter sig sammen i mere specialiserede lægehuse.

»Vi kan konstatere, at læger med solo-praksis ofte venter med at foretage større it-investeringer, hvis man sammenligner med de mange lægehuse, der præger provinsen. Desuden har lægerne i de større lægehuse bedre mulighed for at koordinere efteruddannelse af personale, da de oftest er bedre i stand til at dække hinanden ind i vagtskemaet,« siger Morten Elbæk Petersen.

Antagelsen deles af formanden for de praktiserende læger Michael Dupont, som dog tror på, at uligheden snart vil udligne sig.

»Jeg er overbevist om, at alle læger vil nå at komme igennem med e-ydelser inden 2009. Men det kommer ikke helt bag på mig, at det tit er yderområderne, som er længest fremme med it. Det hænger nok sammen med, at det måske er et mere nødvendigt redskab på grund af de længere afstande mellem læge og klient,« siger Michael Dupont.

Læge Leo Thomsen fra Region Nordjylland tror at den markante forskel i e-ydelser primært kan forklares med at nordjyderne i adskillige år har haft en klar strategi om mest mulig it-kommunikation for pengene.

»Vestdanmark har generelt og historisk været hurtigere og foran, hvad angår udbredelsen af sundheds-it. Men det har vel nok også noget at gøre med de små praksisformer man har mange steder på Sjælland og hovedstaden,« forklarer han.

Ifølge en overenskomst mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation skal alle praktiserende læger i Danmark senest i starten af 2009 tilbyde konsultation, receptfornyelse og tidsbestilling via internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere