Google har været nødt til at strække sig langt for at få en aftale på plads med Myspace.com. Hele 900 millioner dollar har Google betalt for at få lov at levere søgetjenester og webannoncer til netstedets 100 millioner medlemmer.
Aftalen strækker sig over tre år og ni måneder, og aftalen er kommet i hus i hård kamp med Yahoo, som hidtil har haft en lignende aftale med det kraftigt voksende website.
Robert Murdoch købte Myspace for 10 måneder siden for 580 millioner dollar, så Murdoch må siges at have gjort et godt køb.