Fire effektive år med kanalen

IT-salgskanalen er en uomtvistelig succes. Det kan man konstatere nu, fire år efter den første udgave af CRN kom på gaden i maj 1999.

Allerede på det tidspunkt havde salgskanalen - og derved de danske IT-forhandlere - bevist sit værd. Men Computer Reseller News satte salgskanalen på dagsordenen. Gjorde det klart, at IT-branchen og salgskanalen ikke betyder det samme. Så langt fra.

Kanalen er den særlige »maskine«, der holder branchen kommercielt i gang. Den har bevist, at den er langt den mest effektive måde at omsætte IT-udstyr på, den mest virksomme metode, når man som producent vil have sine produkter bredt ud uden at skulle ansætte tusindvis af sælgere selv.

Der har ellers været trusler nok mod kanalens eksistens de seneste fire år.

På forsiden af Computer Reseller News' premiere-nummer blev der blæst alarm: Internettet kommer og tager din forretning fra dig. Trusselen var, at producenterne ville gå så stærkt ind i e-handel rettet mod slutbrugerne, at distributions- og forhandlerleddet ville miste deres betydning, ja, med tiden endda helt forsvinde. Forandringer er der sket, men internet blev ingen trussel. Tvært imod styrkede nettet logistikken i salgskanalen.

Dell var en anden trussel. Direkte-leverandøren er vokset kolossalt de sidste fire år, men uden reelt at kunne bryde ud af sin kerneforretning, pc'erne. Bliver produkterne blot en anelse komplicerede, ønsker de fleste kunder - især i det omsætningstunge SMB-segment - stadig at have en forhandler med indover.
Også den nuværende recession har vist sig som en udfordring for kanalen. Forhandlere er lukket, og distrubutører har måttet skære ind til benet. Men hos producenterne synes den økonomiske afmatning at have haft den effekt, at man nu satser endnu mere på kanalen. Kanalen er nemlig billigere end en masse fastansatte sælgere, og den er langt bedre til at nå bredt ud. Denne kendsgerning vil holde liv i IT-kanalen adskillige år ud i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere