Artikel top billede

PC Kabinettet forventer større indtjening med mere butiksplads

Med en udvidelse af butiksarealet forventer PC Kabinettet at forbedre resultatet i 2011, fortæller ejer Thomas Nielsen, der kun er jævnt tilfreds med et overskud før skat på 119.000 kroner i 2010-regnskabet.

»Når jeg hører om andre, kan jeg vist ikke tillade mig andet end at være tilfreds med sorte tal,« lyder det fra PC Kabinettets ejer Thomas Nielsen, der dog ikke løfter armene over sidste års resultat.

Forhandleren fra Svendborg kom ud af 2010 med et overskud på 119.000 kroner før skat, og den manglende begejstring skyldes blandt andet en tilbagegang på 200.000 kroner fra året før, hvor resultatet lød på 317.000 kroner.

Ifølge Thomas Nielsen skal forklaringen bag det lidt svagere, men stadig pæne resultat, findes i tilbagegangen i markedet kombineret med en dårligere omkostningsstyring. Desuden spiller usikkerhed i forbindelse med kundernes betaling ind.

»I 2009 og 2010 har vi faktisk mistet mere på kontoen for tab af debitorer end i de foregående ni år, og det betyder selvfølgelig også noget.«

For nylig har forhandleren i Svendborg renoveret butikslokalerne, så værkstedet og butiksarealet er blevet fordoblet, og det vækker lysere udsigter.

»Det er selvfølgelig svært at sige, om det skyldes en forbedring i markedet eller vores nye lokaler med bedre mulighed for at udstille flere produkter, men første kvartal er gået godt, og jeg forventer et bedre resultat i år,« lyder det fra Thomas Nielsen.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere