Fibertilbud gælder ikke København

Waoo tilbyder fiberbredbånd til 169 om måneden - men kun i provinsen.

Elselskabernes fælles selskab Waoo lancerer i dag det længe ventede udspil, der skal gøre fiber til en mere folkelig fornøjelse og kapre kunder fra teleselskaberne – i særdeleshed TDC.

Slagtilbudet i Waoo-planen er et introduktionstilbud på fiberbredbånd til 169 kroner om måneden inklusive telefonabonnement. Tilbudet kræver binding i seks måneder.

Waoo fortæller i en pressemeddelelse, at selskabet har brugt et halvt år på at forberede det nye fremstød.

Alligevel kommer det ikke til at gælde i Storkøbenhavn, hvor Waoo lejer sig ind på DONGs fibernet, der i dag er ejet af TDC.

Årsagen er, forklarer bestyrelsesformand i Waoo Kim Frimer, at TDC har tredoblet priserne for elselskabernes leje af af nettet. Elselskaberne har derfor klaget til IT og Telestyrelsen, men ind til den sag er afgjort,  vil Waoos tilbud altså ikke gælde københavnere.

I dagens pressemeddelese skriver Waoodirektør Anders Christjansen, at han nu vil ”kæmpe for, at København og Nordsjælland i realiteten ikke bliver udelukket fra højhastighedssamfundet”.

"Waoo håber, at IT- og Telestyrelsen vil bruge sine beføjelser til at pålægge TDC at give Waoo konkurrencedygtig adgang til det fibernet i København og Nordsjælland, som TDC tidligere på året købte af DONG.” hedder det i pressemeddelelsen.

Elselskaberne har tidligere klaget til Telestyrelsen over de priser, som TDC som den nye ejer af DONGs fibernet satte for udleje af nettet til andre indholdsleverandører som elselskabernes Profiber (der i dag er en del af Waoo).

(Opdatering 10:51: Waoo meddeler, at de forskellige tilbud fra selskabet godt kan erhverves på DONG-nettet, men kun hvis man betaler en ekstraafgift på 99 kroner om månedne oven i den øvrige pris.)

Udenfor hovedstadsområdet, men kun der, hvor eleselskaberne har fået gravet fiberledninger ned, vil man udover førnævnte knaldtilbud kunne få andre fiberfordele.

Som en smagsprøve på de digitale muligheder får Waoo’s kunder fri adgang til at se 400 film online, herunder mange danske film fra Zentropa. Ønsker kunderne også at se tv, kan de få Waoo’s store tv-pakke i den skarpeste kvalitet inklusive internetforbindelse og telefoni til priser fra 399 kr. i en introduktionsperiode plus et tv servicegebyr.

Waoo’s mindste fiberbredbåndsforbindelse har en hastighed på 30 Mbit/s, mens den største forbindelse er på 90 Mbit/s. Med fiberbredbånd får man samme upload-hastighed som download-hastighed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere