Nørgaards klumme: Gratis kopi

På én uge var jeg først til den engelske Oracle-brugergruppes årlige konference i Birmingham med de fleste af mine folk og en flok kunder, hvorefter jeg fløj til Edinburgh for at deltage i et seminar dér.

Jeg plejer at sige, at en direktør ikke laver noget specielt: Han spiser frokost med andre direktører og snakker i mobiltelefon med andre direktører. Men det er ikke helt rigtigt: Ind imellem spiser man også curry med sine folk og kunder, mens man drikker godt engelsk øl og fantastiske skotske whiskyer. Meget hårdt. Kan absolut ikke anbefales.

Oracles store annoncering første november var en gratis udgave af deres 10g database, som de kalder XE (Express Edition). Fordi Microsoft mandag den 7/11 ville lancere SQL Server 2005 med blandt andet en gratis version kaldet - ja, I gætter det aldrig - Express Edition (XE).

At efterligne andre kaldes enten Karaoke-Kapitalisme eller 'Plagiarise with pride' alt efter hvilken skole man tilhører. At efterligne med stolthed er nok lidt svært for de fleste danskere, som ofte vil prøve at beskrive deres kopi af andres arbejde som noget helt unikt - i andre lande ser man anderledes på det.

Karaoke-kapitalisme bruges som begreb for at antyde, at det jo aldrig bliver helt så godt som originalen, og at det er bekymrende, at der ikke innoveres i stedet.
Begge XE'er har nogle restriktioner såsom antal CPU'er i maskinerne, antal GB RAM, features mv., men må ellers siges at være glimrende databaser at arbejde med på hjemme-PC'en eller laptop'en for studerende, udviklere, énmands-bikse og andre. Applikationer udviklet mod disse XE'er kan umiddelbart anvendes mod "rigtige" maskiner og miljøer. Jeg har ikke læst licensbetingelserne endnu, men det kunne også være en god idé for folk, der kører kurser.

Som bekendt er der ikke noget i denne verden, der er gratis. Men en del software er det efterhånden. Hele Open Source-bevægelsen er ikke sådan lige at overse, og en masse software fra store bikse kan anvendes til test og udvikling uden beregning.
Hvis man sidder på noget monopol-agtigt a la Windows eller WM-ware kan man sagtens tage penge for det. Hvis man har en kraftig lock-in med sine kunder (Oracle, IBM) kan man næsten gøre hvad man vil. Hvis man kommer med noget helt nyt og nyttigt, kan man også (der er en mystisk mand, som er i gang med at patentere noget, der kan revolutionere hele database-markedet, men ingen ved noget - han hedder muligvis Steve, men selv det er usikkert). Hvis man er i underholdningsafdelingen (spil, porno) kan man helt sikkert tage penge.

Ellers vil software i længden ikke være noget, man kan tage penge for.

(Klummen stammer fra det trykte CRN nr 22, der udkom i dag.)