»Sammenlignet med andre løsninger leverer PremiTech en simpel og lettilgængelig løsning, der giver det fulde overblik over alle kritiske forretningsaspekter af et it-syetems muligheder. Vi leverer indsigt i real time - fra backend og hele vejen til slutbrugerens pc. Med dette fundament kan it-systemet vedligeholdes kontinuerligt i topform og supportere virksomhedens taktiske og strategiske målsætninger. Vi har set, hvordan virksomheder i Europa har sparet penge og er sikre på, at virksomheder i USA vil være interesserede i at gøre det samme,« lyder forklaringen fra administrerende direktør Jan Ishøj Nielsen.
PremiTechs vigtigste produkt er softwaresuiten Performance Guard, der ifølge virksomheden er installeret på over 2000 lokationer i mere end 100 lande. Blandt selskabets ejere er Mærsk Data, og Microsoft-direktør Klaus Holse Andersen er bestyrelsesformand.