Ingram Micro mistede i sidste uge virksomhedens landechef Carsten Braunschweig, da han blev headhuntet af konkurrenten Tech Data.
Distributøren er nu begyndt at kigge efter nye kræfter til at fylde Braunschweigs plads. Ind til videre har virksomheden forfremmet den danske salgschef Anders Bøje Jepsen til midlertidig landechef, skriver Computerworld.dk.
Ingram Micros nordiske direktør, Magnus Högvall, forventer, at posten bliver permanent besat indenfor de næste par måneder.