Boomtowns netcafeer lukker

Efter konkurs skyder ejerne på TDC, som årsag til at nogle af landets ældste netcafeer nu må lukke.

En af landets gamle netcaféer har drejet nøglen om. Ejerne af Boomtown har indsendt konkursbegæring. Det betyder, at caféerne i København, Århus og Odense lukker med dags varsel.

Boomtown var ejet af TDC frem til 2008, hvor kæden blev solgt til det egyptiske telefirma AA Technologies. Og de nuværende ejere påstår, at det faktisk er TDC, der er den indirekte årsag til, at kæden nu må lukke.

De egyptiske ejere mener, at firmaet er blevet mødt af urimelige huslejestigninger i bygningerne, som de har overtaget efter TDC.

AA Technologies mener, at TDC ved kontraktens indgåelse i 2008 ikke har givet korrekte oplysninger om det fremtidige huslejeniveau. Parterne har forsøgt at indgå et forlig, og TDC har tilbudt at give et afslag i købsprisen, men det var ifølge AA Technologies ikke tilstrækkeligt til at holde firmaet rentabelt og i live. Derfor afviste egypterne kompensationen.

Hos TDC er der forundring over, at Boomtown har valgt den drastiske beslutning.

"Vi er meget overraskede over lukningen, og vi kan ikke genkende billedet af situationen, som AA Technologies beskriver den. Vi har tilbudt dem en kompensation, som vi føler er absolut rimelig, og vi er overraskede over, at de alligevel har valgt at takke nej til den," siger pressechef Nicolaj Due fra TDC til CRNs søstermedie ComON.

Han oplyser desuden, at Boomtown det seneste halvandet år har boet gratis i lokalerne.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra AA Technologies om fremtiden for Boomtowns community og butik på nettet. Men i en pressemeddelelse oplyser AA Technologies, at selskabet er i dialog med andre firmaer i et forsøg på at sælge resterne eller på anden måde leve videre.

Lukningen betyder også, at Gaming School skal finde nye lokaler til at undervise. Skolen fik i år lov til at bruge Boomtowns lokaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere