Med overtagelsen af svenske Optitec sætter Retail Planit sig tungt på det skandinaviske ERP-marked til optikbranchen. Det skriver Børsen.
For knap et år siden opkøbte Retail Planit den norske markedsleder Optimal Optikk, og med det seneste svenske opkøb sidder Hjørring-virksomheden på godt 90 procent af markedsandelen indenfor Optik-ERP i Norden.
Og nu skuer Jens Rønholt, administrerende direktør for Retail Planit, mod at det europæiske optik-marked, et marked som han i stil med det nordiske også agter at blive markedsledende indenfor:
»Optikerbrancen er meget interessant, fordi den befolkningsmæssige sammensætning udvikler sig med flere ældre, der i stigende omfang efterspørger optikerprodukter,« siger han til Børsen.
Retail Planit omsætter for omkring 40 millioner kroner årligt og opnåede i 2007 et resultat på 2,9 millioner kroner før skat. Virksomheden blev etableret i 2001 og beskæftiger i øjeblikket omkring 45 medarbejdere.