Komplett afviser at købe konkurrenter

Skandinaviens store webshop, Komplett, satser på organisk vækst fremfor opkøb. Integration af konkurrenter tager tid og energi og med en årlig omsætning på fire milliarder kroner er Komplett stor nok i sig selv, siger direktøren.

Den norske onlineforhandler Komplett afviser, at de er interesserede i flere opkøb. I modsætning til Proshop lyder det fra Komplett, at de »ikke er aktuelle købere« til andre virksomheder. Det siger administrerende direktør i den danske del af den skandinaviske onlinegigant, Ole Sauer til crn.dk

Direktør Søren Bach fra Proshops medejer, Elbodan, sagde i går i dagbladet Børsen, at han satser på yderligere opkøb allerede i år og vil nå en onlineomsætning på en halv milliard kroner i 2009.

Men Komplett vil ikke købe sig til vækst, siger Ole Sauer. Den norske onlinejætte købte sidste år norske MPX og svenske InWarehouse, og Komplett har i de seneste 12 måneder haft en omsætning på fire milliarder DKK. Det gør dem til en af de største nordiske it-forhandlere og dermed er Komplett stor nok i sig selv.

»Vi har købt os til en stærk position på det skandinaviske marked og vil ikke købe os til flere kunder,« siger Ole Sauer.

Den store omsætning giver Komplett en stor indkøbsmagt og køb af en konkurrent vil ikke øge deres indkøb væsentlig, hævder han.

»De andre onlineforhandlere har ikke en omsætning, der er værd at tale om. For et stort selskab som Komplett er det ikke lønsomt at købe en lille forhandlet for at integrere den i vores system,« siger Ole Sauer.

Proshop købte denne sommer både konkurenterne SHG og PRC Data og de to opkøb stiller, ifølge Elbodandirektøren, krav til Proshops organisationens evne til at »fordøje« de nye virksomheder.

Og det kan tage opmærksomheden fra den daglige drift, siger Komplett-direktøren. Det er hans opfattelse, at det tager tid, mens man arbejder på at få synergierne frem mellem sit eget selskab og den virksomhed man har købt.

»Når man har købt et selskab er udfordringen at holde omsætningen oppe,« lyder det fra Ole Sauer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere