Artikel top billede

Estland overvejer at indføre værnepligt for it-eksperter

It-folk kan blive indkaldt til militæret i en nødsituation.

Mens de fleste europæiske lande har travlt med at begrænse eller helt afskaffe værnepligten, så går Estland den modsatte vej. Her overvejer man at indføre en særlig form for værnepligt for it-folk. Det fortæller den estiske forsvarsminister, Jaak Aaviksoo, i et interview med den amerikanske radiostation NPR.

Fremover kan alle it-eksperter i Estland blive indkaldt til militæret for at forsvare landet mod elektroniske angreb, hvis der udbryder cyberkrig. Der er allerede dannet en paramilitær enhed, ”Kaitseliit”, hvor frivillige it-eksperter mødes i weekenden for at træne kamp mod hackere.

Det er ”særlig vigtigt for Estland at kunne stille med en slagfærdig cyber-hær i en national undtagelsessituation,” siger forsvarsministeren.

Han henviser til det, som Estland selv betegner som verdens første cyberkrig i 2007, hvor landet blev overfaldet af formodede russiske hackere efter en strid om et mindesmærke i Tallinn fra Sovjet-tiden.

Men ministeren trækker også historiske paralleller til den tyske besættelse under Anden Verdenskrig og den sovjetiske besættelse af landet. Det ligger dybt i esternes nationale bevidsthed at forsvare fædrelandet mod trusler udefra – og alle er parat til at yde deres del til det totale forsvar, mener ministeren.

”Vi overvejer at indføre en cyber-værnepligt. Det er en ide, som vi forfølger. I øjeblikket har vi hverken de nødvendige mekanismer eller love, men det er en mulighed,” siger Jaak Aaviksoo.

Han betegner cyberangrebet i 2007 som et koordineret forsøg på at destabilisere landets regering. Rusland har aldrig indrømmet at stå bag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere