IT-branchen: Visionsløs regering

Regeringen er for fokuseret på næste dags avisoverskrift og har glemt de store visioner. Samtidig har videnskabsminister Helge Sander ikke den fornødne tyngde til at slå i bordet internt i regeringen og sætte IT- og videnspolitikken på dagsordenen.

Det er nogle af budskaberne fra en række erhvervsfolk, brancheorganisationer og andre aktører, som IT-avisen ComON har bedt om at gøre status på regeringens IT-politik og Videnskabsministeriets arbejde.

Ved sin tiltrædelse i november 2001 blev VK-regeringen rost fra alle sider for at have modet til at sætte et særligt ministerium for videnskab, teknologi og udvikling i søen. Men efter knap to år er luften gået ud af ballonen, og regeringen ser passivt til, mens IT-arbejdsløsheden når nye højder.

Samtidig kommer Danmark med hver ny finanslov endnu længere væk fra at leve op til de såkaldte Barcelona-mål, om at de offentlige midler til forskning skal udgøre en procent af bruttonationalproduktet. Med den netop fremlagte finanslov forventes Danmark at dykke til 0,6 procent i de kommende år.

Antallet af beskæftigede i IT-branchen er faldet med flere end 10.000, siden regeringen kom til og har nu nået det laveste niveau siden 1999 med 94.858 beskæftigede i andet kvartal af i år.
»Ledighedstallene er dobbelt så høje inden for IT-erhvervene, så der er nok at tage fat på for regeringen og Helge Sander. Men luften er tilsyneladende gået ud af regeringens IT-boble,« siger sektorformand og IT-ordfører i HK, Karin Retvig.

Hun bakkes op af formanden for Dansk Management Råd, Susanne T. Nielsen.
»Man mangler at tænke videre fra de store slagord og skåltaler. Hvad betyder det så, at man vil have et videnssamfund og hvad kræver det?,« spørger hun og peger på, at videnskabsminister Helge Sander ganske enkelt ikke har slået til.
»Han har ikke været god nok til at sætte dagsordenen,« siger Susanne T. Nielsen og bakkes op fra flere fronter.
»Helge Sander har ikke været markant nok. Han er for anonym og ikke den tunge spiller, som området har brug for,« siger formanden for IT-fagforeningen Prosa, Peter Ussing.

Flere kilder peger på, at ministertiden mest er blevet brugt til at klippe snorene over ved projekter, som den forrige regering satte i søen, mens det har været småt med nye tanker og konkrete initiativer på IT- og vidensfronten.
»Man mangler ganske enkelt en stærk politisk vision og en ildsjæl til at føre det ud i livet,« fastslår Peter Ussing, der mener, at Helge Sander kommer til kort internt i regeringen.
»Ministeren bliver kvalt i det store spil i regeringen. IT- og videnssamfundet virker som pligtstof og ikke noget regeringen i bund og grund er synderligt interesseret i,« siger Peter Ussing.

Opfattelsen af, at det kan være svært for Helge Sander at få sat IT-udviklingen på dagsordenen internt i regeringen, bakkes op af IT-brancheforeningen.
»Vi har på nogle områder fået en minister, der kæmper for vores sag. Det er snarere prioriteringen i forhold til de andre ministerier, det er galt med,« siger IT-brancheforeningens direktør Jakob Lyngsø.

I virkeligheden er det ikke Helge Sander men derimod finansminister Thor Pedersen, der er den store skurk. Det mener forskningsdirektør i Nokias hovedkvarter i Finland, danskeren Karsten Vandrup.
»Finansministeren vægter ikke de langsigtede perspektiver. Finansministeriet mangler at forpligte sig til at gøre noget ved området. Man giver hvert år lige så mange penge til forskning, som man tager væk igen. Regeringen skal sætte sig ud over næste dags avisforside og tænke mere langsigtet,« siger Karsten Vandrup, der kort efter valget i 2001 skrev en kronik i Berlingske Tidende sammen med Ib Byder fra Ericsson og Søren Damgaard fra IBM, hvor de opfordrede regeringen til at skabe et slagkraftigt ministerium, der kunne opprioritere forskning, uddannelse og innovation.
»Det var en god ide med sådan et ministerium, men der er ikke blevet gjort nok,« siger Karsten Vandrup.

En ansat i de traditionelle industrierhverv skaber hvert år en gennemsnitlig værditilvækst på 500.000 kroner, mens tallet i IT-branchen er 780.000 kroner, og kun overgås af en ansat i medicinalindustrien. Netop dette faktum gør, at Karin Retvig står hovedrystende overfor, at regeringen ikke gør noget aktivt for at få skabt flere IT-arbejdspladser.
»Regeringen siger meget om, hvor vigtigt IT er. Men visionerne står ikke mål med de midler, der bevilges. Det er ikke unaturligt at finansministeren sidder tungt på pengekassen. Men man skulle tro, at regeringen ville understøtte de ministerier, hvor der ville være størst værditilvækst at hente,« siger Karin Retvig.

De såkaldte Barcelona-mål er ifølge Karsten Vandrup et godt eksempel på, hvor slemt det står til i Danmark. EU's medlemslande har forpligtet sig til, at den offentlige forskning skal udgøre en procent af landets bruttonationalprodukt. Herhjemme udgør den offentlige forskning kun 0,65 af bruttonationalproduktet og forventes at nå ned på 0,6 procent i de kommende år i kraft af den netop fremlagte finanslov. Regeringen siger godt nok, at bevillingerne til forskning og udvikling er uændrede, men hvis man tager højde for inflationen, så er der faktisk tale om et fald.
»Finland er det eneste land i EU, der lever op til Barcelona-målene, men det giver så også helt konkrete resultater,« siger Karsten Vandrup. Således bliver Finland gang på gang kåret som verdens førende IT- og vidensnation.

Hvis Danmark skal gøre være med helt fremme, så er der kun én vej frem, og det er at satse på specifikke områder.
»Hvis man skal være en del af eliten, så gælder det om at have nogle spidskompetencer. Men i stedet satser vi herhjemme på et kludetæppe af alt lige fra møbler til IT,« siger Stefan Hansen, direktør for Nordic Technology Forum.
»Man skal ikke skyde med spredehagl, men i stedet opbygge nogle få "centers of excellence". Her kunne Videnskabsministeriet passende gå i gang,« foreslår Karsten Vandrup.