Pr. 1. januar har Tura Scandinavia overtaget alle anparter i Hamaphot ApS, der distribuerer AV, tele og datatilbehør til det danske marked. Med opkøbet bliver den svenske distributør fremover Hama-distributør i hele Norden.
»Dette ligger helt i tråd med vor målsætning om at distribuere hele vor produktportefølje i alle de nordiske lande,« siger Stefan Eriksson, VD for Tura Scandinavia AB.
Siden Tura i 2004 etablerede sin danske afdeling, har selskabet fået en omsætning på omkring 70 millioner danske kroner, og med Hamakøbet ser Tura sig selv som en fremtrædende distributør på tilbehørsmarkedet.
»Hamas udbud af attraktive produkter lagt sammen med vort øvrige sortiment gør os til markedsleder indenfor tilbehør i Danmark,« siger Turas landechef Jørgen Veith-Sørensen.