Media-pakke til Windows XP i januar

Den 7. januar bliver en travl dag for serverne hos Microsoft. Ikke alene lanceres Movie Maker 2 og Media Player 9 på denne dato - Microsoft udsender samtidig en ny programpakke ved navn Microsoft Plus Digital Media Edition, som vil kunne bestilles over nettet.

Pakken er en del af Microsoft Plus-programserien og skal give brugerne bedre muligheder for at behandle og opleve billeder, film og musik, uden at skulle investere i multimedie-tunge computere som eksempelvis Apples iMac eller Microsofts egen Media Center PC standard.

Pakken indeholder blandt andet et program der skal gøre det muligt at holde en virtuel fest over nettet. Programmet - kaldet Plus Party Mode - åbner mulighed for, at man kan skabe et kodeords-beskyttet miljø hvor deltagerne kan dele musik, tilføje visuelle effekter og skabe interaktive gæstebøger.

Programmet indeholder også en funktion, der gør det nemt at overføre gamle kassettebånd og lp-plader til computeren.

I alt indeholder Plus Digital Media Edition, ifølge CNet, helt konkret ti applikationer. Deriblandt også værktøjer til redigering af digitale billeder og et program til at lave labels til cd-skiver.

Plus Digital Media Edition har dog også tilbud af mere professionel karakter, nemlig Plus Sync, der lader brugeren hente nyheder og mediefiler til Pocket PC 2002 platformen. Blandt de nyhedstjenester, der er med fra start, findes bl.a. GolfSpan.com, MarketWatch, MSNBC og Warner Music Group.

Pakken kan købes over internet og prisen vil blive på 19,95 dollar - cirka 160 kroner. Det er uvist om der kommer en dansk version af pakken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere