Krav om amerikansk mobilstandard i Irak

Amerikanske politikere arbejder hårdt for, at Irak efter krigen skal bruge CDMA-standarden i sine mobilnet. Analytikere mener til gengæld, at den europæiske GSM-standard er bedre, og den bruges også i Iraks nabolande.

Et genopbygget Irak kan ende med at få amerikanske CDMA-mobilnet i stedet for de GSM-netværk, der bruges i Europa og Iraks nabolande.

Det amerikanske kongresmedlem Darrell Issa har blandt andet skrevet til forsvarsminister Donald Rumsfeld og bedt om støtte til at bruge CDMA som standard i de kommende irakiske mobilnetværk.

Darrell Issa, der har fået opbakning fra mindst 30 andre amerikanske politikere, er valgt i en kreds ikke langt fra teleproducenten Qualcomms hovedkvarter i San Diego.

Qualcomm er blandt hovedleverandørerne af CDMA-systemer, og selvom kontrakterne skulle gå til andre leverandører, vil Qualcomm og andre amerikanske virksomheder nyde godt af indtægterne fra CDMA-patenter.

Vil ikke støtte Frankrig og Tyskland

Darrell Issa vil nødig se et Irak udstyret med GSM-netværk, der oprindeligt er baseret på en fransk standard (Groupe Speciale Mobile).

Desuden er der kun én amerikansk leverandør af GSM-udstyr, Motorola, mens Europa huser producenter som Alcatel i Frankrig, Siemens i Tyskland, Nokia i Finland og Ericsson i Sverige.

Særligt de fransk og tyske selskaber skal ifølge Darrell Issa under ingen omstændigheder lukrere på udviklingsstøtte betalt af amerikanske skatteydere. Det skyldes landenes manglende opbakning til krigen.

Gartner: GSM bedst for irakerne
Uanset politiske hensyn må mobilstandarden udpeges ud fra, hvad der er bedst for de irakiske brugere, mener analytikeren Jason Chapman fra Gartner i London.

- Og det er GSM-teknologien, siger han.

GSM er i forvejen meget udbredt i Mellemøsten og Afrika, foruden Europa og Asien, og det gør det nemmere for irakere at bruge mobiltelefoner i udlandet - eller for udlændinge at bruge deres mobiltelefoner i Irak.

Prisen spiller også en rolle, mener Jason Chapman. GSM-infrastrukturen er billigere, fordi markedet er større, og der er flere producenter til at skabe konkurrence.

Analysefirmaet Ovum, også baseret i London, mener, at diskussionen er malplaceret, fordi GSM og CDMA i stigende grad kan arbejde sammen.

- Og det kan politikerne måske lære af, skriver Ovum i en udtalelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere