BlueTel kræver millioner af Nokia

Mobiltelefon-forhandleren BlueTel mener, at det var selskabets erstatningssag mod Nokia, der fik Nokia til at gå til politiet med svindelanklager. BlueTel kræver et tocifret millionbeløb af Nokia for uretmæssig opsigelse af en fælles kontrakt.

Den danske mobilkæde BlueTel mener, at Nokia bruger en politi-anmeldelse til at forsøge at slippe uden om et erstatningskrav på et stort to-cifret millionbeløb, som BlueTel rettede mod Nokia for få uger siden.

Nokia har anmeldt BlueTel, der driver mobiltelefon-forretninger i en række europæiske lande, for at svindle med indberetninger om de garantireparationer af kundernes mobiltelefoner, som BlueTel har udført for den finske mobilgigant.

Nokia har også opsagt alle aftaler med BlueTel, og det er ifølge PR- og marketingchef Ole Juul, BlueTel, den væsentligste baggrund for erstatningskravet, som BlueTel har rettet mod Nokia.

BlueTel mener nemlig, at opsigelsen er sket i strid med bestemmelserne i kontrakten.

- Frit slag for at anklage os

BlueTel vil dog også have betaling for, at selskabets navn nu igen bliver forbundet med svindel.

For et år siden anmeldte TDC og Sonofon Herning-virksomheden for at snyde med indberetningen af abonnementer og dermed hæve for høj provision.

Den sag faldt, da politiet konkluderede, at mobilselskaberne kendte - eller burde have kendt - til BlueTels praksis.

- Efter den anden sag er der næsten frit slag for at anklage os. Det udnytter Nokia, og det kommer bag på os, da vi stadig var i forhandlinger med selskabet, fortæller Ole Juul.

Han er sat til at kommentere sagen, mens BlueTel-ledelsen, faderen Johannes Hareskov Jensen og sønnen Niels Hareskov Jensen, er krøbet i ly for pressen. Ole Juul vil ikke specificere erstatningskravet helt nøjagtigt.

Økonomisk presset

Hareskov Jensen-familien koncentrerer sig om at opretholde et godt forhold til banker og andre samarbejdsparter. Det kan der være god brug for, for bruddet med Nokia presser BlueTel voldsomt økonomisk.

For det første er der de omkring 150 teknikere, som udførte garantireparationer for Nokia. De er sagt op, men skal have tre måneders løn, selv om de ikke har noget at lave.

Ganske vist er der stadig reparationer uden for garantien at udføre, men ifølge teleanalytikeren John Strand, Strand Consult, udgør de kun omkring 10 procent af alle reparationer.

For det andet erfarer Computerworld Online, at mange leverandører har stoppet alle kreditordninger og kun leverer til BlueTel mod kontant betaling.

Det er der ifølge Ole Juul ikke noget underligt i, da der er bestemmelser i alle kontrakter, der tager forbehold mod situationer som dem, BlueTel nu er havnet i.

- Politianmeldelsen sætter pres på vores økonomi. Det er der ikke noget underligt i. Det er også i det lys, at vores erstatningskrav skal ses, siger han.

Urealistiske indberetninger var en fejl

Han afviser fuldstændig, at BlueTel har svindlet mod Nokia.

Fagbladet Telekommunikation rapporterede ellers om, at BlueTel på en enkelt dag skulle have indberettet 700 garantireparationer alene fra Nokia-butikken i Københavns centrum, som selskabet drev for finnerne.

Butikken beskæftigede tre teknikere, som umuligt kan have fikset så mange telefoner på en enkelt arbejdsdag.

Ifølge Ole Juul har politiets afhøringer også kredset om netop den indberetning.

- Men der var tale om en menneskelig fejl, som hverken vi eller Nokia fangede. Og vi kunne dokumentere med e-mails, hvad vi har gjort for at rette op på den, siger Ole Juul.

Nokia Mobile Phones skandinaviske direktør, Sara Kullgren, afviser at kommentere sagen mod BlueTel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere