TDC trues med fiberindgreb

Venstres tele-ordfører truer med indgreb hvis TDC udnytter sin dominerende markedsposition efter fiber-købet.

DONGs salg af fibernettet til TDC er ikke populært på Christiansborg. Handlen giver TDC markedsdominans på endnu en netværks-type, og det er for meget, mener flere af folketingets teleordførere.

Venstres teleordfører Torsten Schack Pedersen er klar i mælet: Til CRNs søstersite ComON siger han, at det kun er TDCs beslutning om at lade fibernettet forblive åbent – altså tilgængeligt for andre operatører på samme måde som kobbernettet er det – der holder selskabet fri af et indgreb.

Både Torsten Schack Pedersen og andre teleordførere har tidligere advaret om konsekvenserne, hvis DONG skulle finde på at sælge sit fibernet til netop TDC.

Tilbage i juni sagde Venstres tele-ordfører således til Børsen, at TDC ville skulle splittes op, hvis den handel gik igennem:

»Køber TDC nettet, mener jeg, svaret er at pålægge selskabet funktionel separation,« sagde han dengang.

Også en række af de øvrige teleordførere fra Dansk Folkeparti over Radikale til Enhedslisten har været særdeles kritiske overfor muligheden for, at TDC køber DONGs fibernet.

Klar med indgreb
Nu er den handel så rent faktisk blevet en realitet. TDC fik med sin underskrift på kontrakten med DONG i går ejerskab af 7000 km nye fiberkabler i hovedstadsområdet, hvor i alt 290.000 husstande umiddelbart vil kunne kobles på.

Trods handlen bliver der dog ikke fremsat forslag om tvangs opsplitning af TDC lige her og nu, men et indgreb holdes klar, hvis der skulle blive brug for det:

»De har nu potentialet til at udnytte en stærk markedsposition. Men hvis de gør det, så griber vi ind,« siger Torsten Schack Pedersen til ComON.

Han uddyber, at det er problem, at samme leverandør sidder på så mange forskellige access-teknologier, som tilfældet er det med TDC: Selskabet er dominerende når det gælder danskernes internetforbindelse via kobber-net, coax-net (kabel-tv) og nu også fiber-net i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland, hvor en tredjedel af alle landets husstande findes. Kun Wimax og UMTS-net er udenfor TDCs dominans i dette område.

Holder øje med TDC
»Det er selvfølgelig problematisk at det er det samme selskab, der sidder på alle access-teknologierne. Hvis de begynder at skrue på priserne og lave krydssubsidiering, så begynder alarmerne. Jeg synes det setup virker faretruende,« siger han.

Torsten Schack Pedersen bebuder, at der skal holdes ”skarpt øje” med TDC i fremtiden.

»Jeg frygtede, at de ville lukke DONGs net (for andre, red), men det har de jo ikke gjort, så jeg er ikke helt oppe i det røde felt. Men hvis de begynder at udnytte, at de nu har en dominerende markedsposition på det her område også, så skal det ikke skorte på indgreb herfra,« lyder det fra Venstres teleordfører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere