Ikke kun den nye topchef Leo Apotherker vidner om nye vinde hos HP. Samtidig med ansættelsen af Leo Apotheker tiltræder den tidligere Oracle-kronprins Ray Lane som bestyrelsesformand.
Ray Lane blev, frem til han forlod Oracle i sommeren 2000, anset for at være den sandsynlige efterfølger til karismatiske Larry Ellison.
Dengang blev han presset ud af Larry Ellison, hvilket han fortalte om i et interview med Cnet i 2000.
I de seneste år har Ray Lane været administrerende partner i venturefirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers.
Valget af Ray Lane til bestyrelsesformand forekommer at være ironisk i forhold til HPs nylige disput med Oracle over, at Oracle ansatte HPs detroniserede CEO Mark Hurd.