NetConnect søger hjælp hos Microsoft-forhandlere

Web-og telekonference virksomheden NetConnect søger Microsoft-forhandlere, der vil give en hjælpende hånd til med salget af firmaets løsninger.

NetConnect søger forhandlere, der vil indgå i et partnerskab og som vil sælge tjenester indenfor telefon-og webmøder. Firmaets hovedfokus er at tilbyde tjenester, som dækker virksomheders behov for at holde møder uden at skulle mødes ansigt til ansigt.

Niklas Letén Bennetsen, der er Partner Manager i virksomheden forventer, at der inden årsskiftet er omkring ti til tyve nye samarbejdspartner, oven i de to forhandlere som virksomheden i øjeblikket har.

Indtil videre er der kun én mand, der kommer til at stå for håndteringen af de nye partnere. Og det er Niklas Letén Bennetsen selv.

»I Danmark er vi fem ansatte. Jeg kommer til at stå for kontakten med de nye forhandlere. De andre fire ansatte i firmaet er sælgere og om en måned mander vi yderligere op med to nye sælgere. Men viser det sig, at der er flere interesserede forhandlere end forventet, så tager vi den derfra. Det bliver lidt af et luksusproblem,« beretter han.

NetConnect foretrækker at samarbejde med registrerede Microsoft Partnere, men hilser også andre forhandlere velkommen. NetConnect samarbejder nemlig med Microsoft, hvor Microsoft Office Live Meeting er en integreret del i virksomhedens konferenceplatform.

Ifølge Niklas Letén Bennetsen, er telefon- og webmøder et forretningsområde der er i kraftig vækst.

»Vi stiller vores ekspertise til rådighed og sørger for, at de nye forhandlere bliver oplært og trænet i brugen af og salg af produktet. Administrative opgaver, som alt fra registrering af kunder og de enkelte brugere til selve faktureringen, står vi for. På den måde vil salgsomkostningerne for partneren være minimale og muligheden for indtjening optimal,« beretter han.

NetConnect Systems A/S er et internationalt telefirma. Selskabet blev stiftet i 1998 i Norge og har siden etableret kontorer i Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, England og Canada.

Firmaet har i dag flere store nordiske og europæiske virksomheder på kundelisten, samtidig med at de er blevet en betydelig leverandør inden for det offentlige i Norden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere