HP fortsætter med at lægge afstand til sin amerikanske ærkerival Dell i tredje kvartal af 2007.
Det viser de seneste tal fra analysehuset iSuppli.
HP har leveret 13,1 millioner pc'er mod 9,9 millioner pc'er samme kvartal sidste år. Det svarer til en salgsvækst på 32,7 procent, hvilket er markant, hvis man sammenligner med samtlige pc-producenters gennemsnittelig vækst i Q3 i år, som er på 13,8 procent.
»Hewlett-Pacards har vind i sejlene i pc-markedet på grund af sin stærke tilstedeværelse i kanalen og er nu i gang med at udnytte sin styrke i notebooksegmentet,« siger Matthew Wilkins, som er chefanalytiker i iSuppli.
Dell har modsat HP sværere ved at få gang i pc-salget. I dette års tredje kvartal har Dell således leveret 9,9 millioner pc'er mod 9,8 millioner samme periode 2006, og leverer markedets svageste vækst- fremgang på 1,5 procent. Samtidig har Dell tabt markedsandele globalt. I dette års tredje kvartal favner Dell således over 14,6 procent af pc-markedet mod 16,3 procent i Q3 2006.
»Selv om Dell har forandret sit fokus på pc-forretningen og Michael Dell atter har overtaget styringen, lader det til, at Dells kanalstrategi endnu ikke har givet nogen effekt på virksomhedens salg,« udtaler Wilkins.
På tredje og fjerdepladsen kæmper to asiatiske rivaler, kinesiske Lenovo og Taiwanesiske Acer.