Ti grunde for og imod Vista

Overvejer du at skifte til Windows Vista, så kan du læse ti gode grunde til at skifte - eller lade være.

Først opremsede bloggeren Ashton Mills ti grunde til ikke at opgradere fra Windows XP til XP Vista. Det fik kollegaen Dan Warne til at følge trop med ti argumenter for Vista.

For Vista:

1. Billeder, musik og video vises ikke blot som et filnavn, men kommer op med fuld funktionalitet. For eksempel kan video og mp3-filer afspilles direkte uden at åbne et program.

2. Installationen glider hurtigere og giver flere muligheder for at skræddersy en mere personlig opsætning.

3. Stor driverdatabase med 19.500 nye drivere, og databasen bliver løbende opdateret via internettet.

4. Indbyggede søgefunktionaliteter. Alt det, du tidligere har søgt på, vil ligge i startmenuen. Derudover får du en stærkt forbedret desktop-søgning.

5. Endelig virker standby-tilstanden. Mange XP-brugere oplever at køleren går igang, selv om maskinen er gået i standby. Og på bærbare hænder nogle gang, at man bliver nødt til at re-boote for at få liv i maskinen igen. Dette burde være løst med Vista.

6. BitLocker-funktionen sørger for, at ingen kan se dine fortrolige data. Hellere ikke politi og anklagemyndigheder.

7. Bedre filnavigation. Du kan lave favoritmapper i Windows Explorer. Desuden kan du hoppe frem og tilbage i en lang filsti som C:Documents and SettingsmarenMine dokumenterMy PSP11 FilesGradients/Goo/Exclaimer/Vista_Search.

8. Indbyggede fortryd-funktioner for både sletninger og ændringer. Dette gælder også, hvis du har overskrevet et dokument ved en fejl.

9. DirectX10 vil aldrig blive lanceret for XP, og spilbranchen har allerede bebudet en helt ny generations PC-spil, som understøtter den nye grafikstandard.

10. Du har ikke noget valg. Før eller siden kommer Vista til en maskine nær dig. Og snart vil alle nye maskiner være udstyret med den nye version. Du får det, enten du kan lide det eller ej.

Ti grunde til ikke at installere Vista:

1. Du behøver det ikke. Vista kan stort set ikke mere end XP. DirectX10 er den eneste virkelige forandring, og flere program/spil-udbydere kan alligevel endnu ikke udnytte standarden.

2. Det er dyrt. Hvis du virkelig vil kaste penge ud af vinduet, så giv dem til Røde Kors i stedet.

3. Det er dyrere udenfor USA. Danmark og andre lande betaler relativt set mere end amerikaner for at opgradere.

4. Du bliver nødt til at opgradere din computer. Vista er dyrt i sig selv, men bliver endnu dyrere investering, når du finder ud af, at du har brug for et grafikkort til 1500 kroner.

5. Manglende drivere. Nvida, Creative og andre store leverandører er endnu ikke klar med fungerende drivere til Vista. Og forvent meget rod i starten.

6. Mange programmer, du bruger i XP, vil ikke fungere i Vista, før softwareleverandørerne er kommet med nyere versioner.

7. Vista bliver et foretrukkent mål for virusmagere og hackere. Med den selvsikre attitude Microsoft har lagt for dagen, så vil det ikke overraske nogen, at der går sport i at forsøge at hacke og nedbryde systemet.

8. For mange spørgsmål ved fejlsøgning. Vistas brugerkontrol giver dig mange valg - og ofte spørgsmål som er vanskelige at forholde sig til for en ikke-teknisk person. Mere rod forbunde med den store valgfrihed. Du kan klippe og klistre i systemet, men det sker på dit eget fulde ansvar.

9. Kopispærring. Du kan ikke længere altid forvente at afspille en film eller lyd, som du ikke har købt. Vista lægger op til øget kontrol i plade- og filmbranchens favør

10. Licensaftalen. Du ejer egentlig ikke Windows Vista, du har bare ret til at bruge systemet med de begrænsninger, Microsoft til enhver tid måtte lægge på dig. En dyr og lidt fleksibel aftale, som får dig til at skrige efter Linux og opensource.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere