Ligesom Apple og Google vil Microsoft nu producere sine egne mobiltelefoner. Det skriver nyhedssitet Cnet ifølge Berlingske Tidende.
Microsoft vil på et pressemøde den 12. april præsentere et selvstændigt mobilbrand, som indtil videre tæller to modeller, der går under dæknavne Turtle og Pure.
Hvis Cnets oplysninger holder vand styrker Microsoft dermed sit mobilstyresystem Windows Mobile i konkurrencen med styresystemerne Android fra Google, iPhone OS fra Apple og Bada fra Samsung.