Direktør for svenske Tech Data, Anders Nordlöw, forlader direktørstolen hos Tech Data efter halvandet år.
Anders Nordlöw kalder sin exit fra Tech Data for god timing og peger på integrationen af Scribona i Tech Data. Derfor efterlader han distributøren i god stand, siger han til svenske IT24.se.
Fra Tech Data går Nordlöw til et job som direktør for den svenske elgrossist Elektroskandia.
Tech Data i Sverige har ligesom Tech Data i Danmark kørt med underskud de seneste par år. Regnskabstallene for det seneste regnskabsår, der sluttede 31. januar 2009 er dog endnu ikke offentliggjort.