Der vil opstå sød musik i morgen mellem nogle it-sælgere, når Four Leaf/DNS åbner op for speed-dating. Distributøren har inviteret blandt deres kunder og leverandører og 150 forhandlere og næsten lige så mange producenter har meldt deres ankomst.
De kontaktsøgende forhandlere og producenter får mulighed for at cirkulerer mellem hinanden og fortælle om deres virksomhed og deres tilbud, ønsker og frustrationer. Modeguru og blærerøv Mads Christensen vil styre slagets gang og sørge for, at alle får mødt mulige partnere.
Arrangementer i morgen er det første større arrangement, som Four Leaf og DNS har lavet sammen, efter de to distributører blev fusioneret. DNS har gennem syv år lavet et tilsvarende arrangement før fusionen med Four Leaf, og efter fusionen fortsætter det nu i fælles regi.
»Vi vil gerne skabe relationer til forhandlerne og leverandørerne,« siger administrerende direktør Henrik Resting-Jeppesen.