Topnordic vælger ERP-system fra PeopleSoft

Hardware-forhandleren Topnordic er vokset ud af sit gamle Navision-system og har valgt PeopleSoft som leverandør af et nyt ERP-system. PeopleSoft vandt ordren på stærk internet-integration og enkel tilpasning til Topnordics kritiske forretningsprocesser, lyder begrundelsen.

Topnordic har udvalgt PeopleSoft EnterpriseOne, som er baseret på det tidligere J.D. Edwards. Det nye system består af 40 moduler og skal styre alle processer i Topnordic fra salgs- og ordreadministration til styring af økonomi, lager, logistik, service og web-transaktioner.

I udvælgelsesfasen har Topnordic kigget på flere forskellige ERP-systemer. PeopleSoft EnterpriseOne adskilte sig fra de øvrige systemer som det mest fleksible og enkle at tilpasse til Topnordics kritiske forretningsprocesser. Det gælder især inden for logistik og prissætning af de mange produkter, Topnordic sælger, forklarer Topnordic.

»Vi var fra start indstillede på, at det ville være nødvendigt at tilpasse det nye ERP-system på disse områder, fordi vores logistik og prissætning er så kompleks. Men hvor de andre systemer skulle udvikles for at passe til vores forretning, kunne vi med PeopleSoft EnterpriseOne nøjes med at justere systemets eksisterende parametre. Det var økonomisk meget attraktivt og helt afgørende for vores valg,« siger Martin Trolle, økonomidirektør i Topnordic.

En anden årsag til, at valget faldt på PeopleSoft EnterpriseOne, er systemets rent internet-baserede arkitektur og stærke webfaciliteter.

»Vi skal fremover håndtere endnu flere processer online, og derfor har vi brug for et system, der kan integrere smidigt med en masse andre systemer - både de systemer som vores kunder, leverandører og transportfirmaer anvender og diverse indkøbsportaler på nettet. Vi vil ikke bruge tid på udvikling, hver gang vi skal integrere med et nyt system, og derfor er vi meget begejstrede for PeopleSofts internet-arkitektur,« siger Søren Bartels, projektleder i Topnordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere