TDC giver konkurrenterne tæv

TDC går frem i markedsandele på alle dele af det tidligere monopolnet. Konkurrenterne kan ikke engang holde fast på de få abonnementskunder, de har vundet, og ifølge Telia giver de heller ingen penge.

Det ser mere og mere sort ud for de konkurrenter, som forsøger at stjæle markedsandele fra TDC på det tidligere monopolområde, det faste kobbernet.

Ifølge den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen vinder TDC nemlig markedsandele inden for alt, der har med fastnet at gøre.

Det gælder også vækst-markedet ADSL, hvor TDC ved årsskiftet var oppe på 81 procent i markedsandel, mens konkurrenterne klager over, at de ikke kan tjene penge.

Konkurrenter mister flere samtaler

Også på det traditionelle fastnetmarked snupper TDC nogle af de kunder tilbage, som selskabet tidligere har tabt til andre teleselskaber.

Således gik det tidligere monopolselskab sidste år fra at stå for 64 til 65 procent af alle indlandssamtaler på fastnettet i det forløbne halve år.

I absolutte tal går TDC dog lidt tilbage, fordi markedet generelt går ned, når storforbrugende internetkunder skifter til ADSL og andre bredbåndsteknologier. Men TDC klarer altså skærene bedre end konkurrenterne.

Danskerne ringer også mindre til udlandet fra deres fastnettelefoner, men samme billede gør sig gældende. TDC gik sidste år fra 53 til 55 procent i markedsandel.

Lang udsigt til frit telemarked

Mest markant er det, at TDC også øgede sin andel af de danske telefonabonnementer, selv om selskabet i forvejen sad på 86 procent af dem. Det er nu øget til 87 procent.

- Der er stadig lang udsigt til et frit telemarked, konkluderer Torben Rune, direktør for telekonsulentfirmaet Netplan, på baggrund af TDC's høje andel af telefonabonnementerne.

Han tilføjer dog, at det ikke kun er de vilkår, som politikerne har sat for markedet, der er forkerte.

- TDC er ved at lære at gebærde sig i et konkurrencepræget marked. Nu er det ikke længere nødvendigvis det dyreste selskab, og det var det indtil sidste år, fortæller Torben Rune.

Han tilføjer, at TDC er klar med attraktive tilbud til kunder, som selskabet betragter som strategisk vigtige.

Abonnementer en dårlig forretning for konkurrenterne

Konkurrenterne er dog stadig yderst kritiske i forhold til TDC. Salgs- og marketingdirektør Jesper Zerlang fra Telia Networks tøver således ikke med at tale om "tekniske handelshindringer".

De består blandt andet i, at de grossistpriser, som konkurrenterne skal betale for almindelige telefonabonnementer, er så høje, at det ifølge Telia er en ren underskudsforretning at få abonnementer.

- I virkeligheden er det mere interessant for os, hvis vi kun får kundernes samtaler, men vi tilbyder også abonnementer for at fastholde kunderne, siger Jesper Zerlang.

Han tilføjer, at TDC har vundet mange abonnementskunder på grund af annoncekampagner, som fejlagtigt har givet det indtryk, at man skal have fastnetabonnement hos TDC for at få ADSL hos selskabet.

Relevant link

IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik over det danske telemarked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere