RTX femdobler tab - dårligste resultat nogensinde

Den nordjyske mobiludvikler RTX Telecom femdoblede sit tab efter skat til 17,3 millioner kroner. I det kommende år ventes dog en overraskende fremgang.

Det dårligste resultat nogensinde. Det er ikke just positivt, men dog ikke desto mindre det, som den danske udvikler af mobile løsninger, RTX Telecom, har præsteret i det forgangne år.

På bundlinjen tabte selskabet hele 17,3 millioner kroner efter skat, hvilket er fem gange så meget som tabet året før. Mens resultatet før de finansielle poster (EBIT) blev et underskud på 30,7 millioner kroner.

Overgik forventninger til salg
Tabet var helt på linje med analytikernes forventninger, men alt er dog ikke skidt. Omsætningen blev faktisk en positiv oplevelse for RTX. Salget nåede 222 millioner kroner, hvilket er bedre end den hidtidige rekord i 2001/2002 og en fremgang på 24 procent siden sidste år.

Det overgik dels selskabets egne forventninger på 210 millioner kroner, dels analytikernes.

Også fremtidsscenariet er bedre end ventet. Til næste år regner RTX med et salg på 270-310 millioner kroner og et resultat før finansielle poster på i intervallet -10 til +10 millioner kroner.

Det er et stykke over forventningen hos Dansk Aktieanalyse, der arbejder sammen med Spar Nord. Her lød estimatet på 195 millioner kroner, og et underskud på seks millioner kroner.

Fremgangen i salget i det kommende år skal blandt andet komme fra introduktionen af flere af RTXs egenudviklede produkter blandt andet en IP-telefon, samt en betydelig salgsindsats i Europa og Nordamerika for selskabets trådløse telefonlinjeforlængere.

Dertil kommer et forventet øget salg af produkter udviklet for andre selskaber.

Aktiemarkedet reagerede negativt på RTX-regnskabet, og aktien faldt fire procent efter fremlæggelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere