Mobilforhandleren Salgsbutikken omsatte for næsten 19 millioner i 05/06. Det er en væsentlig fremgang i forhold til det foregående år, hvor omsætningen endte lige over 10 millioner kroner. Resultatet før skat endte i 379.485 kroner mod 207.219 kroner i 04/05.
Ifølge indehaver Thomas Schaltz er det primært mersalget i butikken i Roskilde, der trækker overskuddet hjem.
»Jeg tjener vel 30 til 40 kroner per mobiltelefon, jeg sælger, men vi kan uden videre tjene 300 kroner på et memorykort,« fortæller han til CRN.
Salgsbutikken.dk sælger mobiler over nettet og har desuden en fysisk butik i Roskilde.