Uroen på ERP-markedet, hvor Peoplesoft har opkøbt J.D. Edwards, hvor nye opkøb synes på vej, og hvor Oracle forsøger at overtage Peoplesoft, forstærker tendensen.
40 procent af de ordrer, SAP taber, skyldes, at leverandøren bliver slået på prisen.
»Hvis hele branchen begynder at konkurrere på pris, kommer priserne aldrig op igen,« kommenterede Henning Kagermann ifølge det amerikanske CRN på en kongres i Basel.
Han mener i øvrigt, at Oracle har valgt den forkerte strategi, og at chancen for at erobre Peoplesoft nu er under 50 procent.
»At foregive en overtagelse af en virksomhed og samtidig sige, »vi vil erstatte deres produkter med vores«, det er ikke det, som kunderne vil have,« lød Henning Kagermanns bredside mod konkurrenten.