SAP Business One erobrer detail-leverandør

Nordjyske Retail Planit med 2500 butikskunder i flere lande udskifter nu sit egenudviklede finanssystem og vælger i stedet SAPs mindste ERP-løsning som hjerte i sine fremtidige løsninger til detailhandelen. SAP betegner aftalen som et gennembrud for Business One-systemet på detailhandelsmarkedet.

Retail Planits butikskunder i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland vil få tilbudt at gå over på SAP-platformen i forbindelse med fremtidige versioner. Ifølge Retail Planit hjælper valget af SAP frem for et eget system den yderligere ekspansion af virksomhedens produkter.

»Vi ønsker at være markedsleder i hele Nordeuropa og fordoble vores omsætning i løbet af få år. SAP Business One bliver et vigtigt element i ekspansionen, fordi vi nu kan bygge vores løsninger på markedets bedste forretningssystem til små og mellemstore virksomheder. Og så skader det jo heller ikke, at vi har »SAP inside« og er gået sammen med verdens største leverandør af ERP-løsninger,« siger administrerende direktør Jens Rønholt, Retail Planit.

Han fortæller, at Retail Planit nu ønsker at fokusere på det, virksomheden var bedst til, nemlig at udvikle intelligente detailhandelsløsninger.

Retail Planit sidder ifølge egne oplysninger på 95 procent af det danske optikermarked og står stærkt på servicestationer. Af de 2500 kunder er cirka 1600 i Danmark.

Retail Planit blev etableret i 2001, da den nuværende administrerende direktør og medejer Jens Rønholt søgte en spændende investering efter en lang karriere i oliebranchen. I dag har virksomheden 35 medarbejdere og er vokset ud af sine hidtidige omgivelser. Derfor indvier Retail Planit i disse dage et helt nyt firmadomicil i Hjørring, oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere