Merete Søby går til Hitachi

Fujitsu Siemens' nordiske marketingdirektør Merete Søby bliver dansk administrerende direktør for Hitachi Data Systems i Danmark. Hun bliver den første kvindelige landechef i den japanske storkoncern.

33-årige Merete Søby tager endnu et skridt op ad karrierestigen, når hun 1. juni tiltræder stillingen som administrerende direktør for Hitachi Data Systems i Danmark.

Trods sin alder har Merete Søby allerede ti års erfaring indenfor branchen. Hun kommer fra en stilling som nordisk marketingdirektør i Fujitsu Siemens Computers. Før da var hun salgsdirektør samme sted. En stilling hun blev hentet til fra HP af Fujitsu Siemens' daværende danske direktør Lars Wørzner.

Hos Hitachi Data Systems er europæisk direktør Niels Svenningsen meget tilfreds med at have hentet Merete Søby til det danske topjob.

»Merete Søby har med sine lederposter i Fujitsu Siemens Computers, HP og A.P. Møller-Gruppen demonstreret, at hun altid skaber resultater - både menneskelige og økonomiske. Med Merete Søby som ny administrerende direktør er vi ved at have fuldendt den restrukturering af organisationen, som har været nødvendig for at øge salget og forbedre vores service til kunderne i Danmark,« udtaler Niels Svenningsen.

Hitachis hidtidige landechef, Ole Bjørn Nielsen, træder i forbindelse med Merete Søbys ansættelse et skridt tilbage i organisationen.

»Jeg har rundet de tres år og vil gerne begynde at trappe en anelse ned. Jeg synes valget af Merete Søby er helt fantastisk, og jeg vil hjælpe Merete på plads i sit nye job, som jeg tror hun bliver utrolig glad for,« fortæller den afgående landechef Ole Bjørn Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere